Her er nogle enkle forslag til stjernekiggeri om natten.
Prismekikkert
Se på stjernehimlen med en almindelig prismekikkert. Der er udgivet engelske bøger, der omhandler observationer med kikkerter, og de begynder ofte med en introduktion til kikkerter, og hvad man skal tænke på, når man køber en. Det er muligt at bestille sådanne bøger fra online boghandlere. Prismekikkert kaldes binoculars på engelsk. Prøv følgende søgning:
Bøgerne giver også ofte nogle grunde til at bruge prismekikkert, når man ser på stjernehimlen.
- Kikkerter er nemmere at bruge end teleskoper. Teleskopet kræver, at du kan indstille det i den rigtige retning, men med en prismekikkert er det nemmere at finde det himmellegeme, du leder efter.
- Du ser alting på den rigtige måde, og ikke på hovedet eller spejlet som i et teleskop.
- Synsfeltet er meget større end i et teleskop. For eksempel er en 7×50 kikkert velegnet til at se på Syvstjernen (Plejaderne), fordi man ser hele stjernehoben på én gang.
- En kikkert er lettere at transportere (for eksempel i bilen) end et teleskop.
- Man har begge øjne åbne. Bøgernes forfattere plejer at sige, at to øjne ser bedre end ét.
- En kikkert er billigere end et teleskop.
- Hvis du opdager, at astronomi alligevel ikke er noget for dig, kan du altid bruge kikkerten til at se på andre ting.
Det første tal i kikkertbetegnelsen er forstørrelsen, og det andet tal er objektivlinsens diameter målt i millimeter.
Objektivlinsen er den største linse, længst væk fra brugerens øjne. Kikkerter mærket 7×50 viser motivet 7 gange så stort som det ses med det blotte øje og har en objektivlinse med en diameter på 50 mm.
Vi har set introduktioner til begyndere, der fraråder at bruge håndholdt kikkert, der forstørrer til mere end 10×, fordi billedet ryster for meget. Det er vi ikke uden videre enige i. Observation af fuldmånen med en 16×50 kikkert er et modeksempel.
Eksempler på objekter, der er synlige i prismekikkert
- Åbne stjernehobe (disse ses ofte bedre gennem en kikkert end gennem et teleskop)
- Månens have (mørkegrå områder)
- Jupiters måner (også velegnet til observation i amatørteleskoper)
Vi har forsøgt at observere faserne med en prismekikkert med Venus relativt tæt på Jorden. De lod sig genkende med en 16×50 kikkert støttet mod en stang (ikke et stativ). I et teleskop fremstår de tydeligt.
Kratere på Månen kan nemt observeres med 7×50 kikkert ved halvmåne. Og 2 dage før fuldmånen, når Månen står halvhøjt på himlen et godt stykke tid før Solen går ned, kan man endda se de lyseste kratere som lyse pletter med det blotte øje.
Stjernekort
Skaf dig et drejbart stjernekort, også kaldet en planisfære. På markedet er der en planisfære for det sydlige Norge (60° N). Tidligere var der desuden en anden for det nordlige Norge (65° N). Den har brugsanvisning på nynorsk, men den er let at forstå. Planisfærer kommer i forskellige udgaver afhængig af breddegraden, og de kan bruges op til 5 grader (550 km ret nord eller syd) fra den breddegrad, de er beregnet til. Sørg derfor for at få den rigtige udgave til det sted, du skal observere fra. København ligger på 55,7° N, Oslo på 59,9° N, Trondheim på 63,4° N og Tromsø på 69,7° N.
Der er dog en vis uenighed om dette. En bog vi har set siger, at planisfæren kan bruges op til 5 grader fra den breddegrad, den er beregnet til, og ud over dette vil afvigelsen være mærkbar. På bagsiden af planisfæren står der, at den for 60° N kan bruges i hele Skandinavien. Det er særligt tæt på horisonten, at forskellene mærkes, for eksempel ved at man kan se en stjerne, der er uden for stjernekortet, eller at man ikke kan se en stjerne, der er på stjernekortet.
Planisfæren har stjernebillederne og deres navne. Der er også navne på de klareste stjerner, og masser af deep sky-objekter er markeret med et kortsymbol og katalognummer. Messier-kataloget og New General Catalogue (NGC) er eksempler på kataloger for deep sky-objekter. Et katalog er en liste over udvalgte objekter, hvor hvert objekt har sit eget nummer plus koordinater (placering på himlen). Oriontågen har katalognummeret M42 (M betyder her, at vi taler om Messier-kataloget). Deep sky-objekter er stjernehobe (kuglehobe eller åbne stjernehobe), stjernetåger, galakser, supernovarester og andre objekter uden for vores Mælkevejsgalakse. Når der henvises til New General Catalogue på et stjernekort, kan NGC-præfikset udelades, og kun nummeret inkluderes, men i løbetekst er både NGC og nummeret tilbøjelige til at være inkluderet.
Man indstiller planisfæren dato og klokkeslæt og den viser derefter, hvilke stjerner der er over horisonten. Månen og planeterne vises ikke på planisfæren, da de konstant bevæger sig rundt om henholdsvis Jorden og Solen og dermed bevæger sig blandt stjernerne. Men hvis du også har en almanak, eller kigger på vores almanaksider, kan du finde ud af, hvornår planeterne er i syd, og hvor højt på himlen de er. Indstil dato og klokkeslæt for, hvornår planeten er ret syd på planisfæren, og find skæringspunktet mellem ekliptika og meridianen. Du har så en omtrentlig indikation af positionen (inden for 9 grader).
Ekliptikken er den storcirkel, Jorden følger i sin bane omkring Solen, og derfor også den vej, Solen ser ud til at følge på himlen i løbet af et år, set fra Jorden. Hvis vi kunne observere Solen samtidig med stjernehimlen, ville vi se, at Solen bevæger sig mod øst fra dag til dag i forhold til stjernerne.
Meridianen er en storcirkel på himlen og passerer gennem nordpunktet i horisonten, himmelpolerne, zenit (punktet direkte over hovedet), sydpunktet i horisonten og nadir (det usynlige punkt under fødderne, det modsatte af zenit). Meridianens placering blandt stjernerne afhænger af observationsstedet og tidspunktet eftersom Jorden stadigt drejer.
Ekliptika er indtegnet på planisfæren. Månen og planeterne er altid i nærheden af ekliptika, men (i modsætning til hvad der hævdes på bagsiden af planisfæren) ikke altid på ekliptika. De krydser ekliptika fra tid til anden, og Månen krydser ekliptika regelmæssigt (2 gange på ca. 27 dage), i de såkaldte knuderne.
Rødt lys
Rødt lys ødelægger ikke nattesynet. Brug rødt lys, såsom en cykelbaglygte eller en lommelygte med et rødt filter, hvis du skal læse stjernekort, skrive notater til din observationslog eller opdage forhindringer på jorden, så du ikke snubler over dem.
Begge øjne åbne
Hvis du skal se gennem et teleskop i flere minutter, og du hele tiden holder det ene øje lukket eller skeler til, kan det efter en stund blive trættende eller ubehageligt. Øv dig i at se med begge øjne åbne, eller brug en sovemaske, hvor du kan skære hul til det ene øje.
Nymåne
Er det ikke selve Månen, du skal observere, kan det være en fordel at vælge nætter med nymåne eller et par dage før eller efter nymåne, når du skal observere. Så er stjernelyset den eneste lyskilde. Fuldmånen gør det sværere at se stjerneskud eller svage stjerner og himmellegemer.
På andre sprog
- Observasjoner i stjerneskinn (norsk)