Månens højde på himlen set over lang tid
Dette er en illustration af Månens månedlige bevægelse, og samtidig er det en illustration af, hvordan den fortoner sig over 18,6 år. Månen følger ikke slavisk en helt jævn bevægelse, som figuren giver indtryk af. Figuren illustrerer kun det grundlæggende princip.
Den lodrette akse viser vinklen mellem horisonten og Månen, når Månen – set fra Tromsø eller København – er på sit højeste i døgncyklussen. (Københavns breddegrad er her afrundet til 55°.) I Europa er Månen på sit højeste i den daglige cyklus, når den er i syd.
Man kan generelt opsummere himmellegemets højeste position over horisonten som følger:
- Hvis deklinationen er større (længere mod nord) end observationsstedets breddegrad, er himmellegemet i nord, når det kulminerer, altså når det er på sit højeste.
- Hvis deklination og breddegrad er ens, er himmellegemet lige over hovedet, når det kulminerer.
- Hvis deklinationen er mindre (længere mod syd) end breddegraden, er himmellegemet i syd, når det kulminerer.
Mellem hver top i den grønne graf er der ca. 27 dage, og mellem hver af de højeste toppe er der 18,6 år. Med andre ord er illustrationen ikke i den korrekte skala for hvert aspekt.
I tabellen nedenfor står Ω for Månens opstigende knudes længde. Vinklen Månens baneplan danner med ekliptika (Jordens baneplan) er i gennemsnit 5,1 grader, men den varierer med tiden. Månens opstigende knude er det punkt i Månens bane, hvor Månen krydser ekliptika fra sydsiden af ekliptika til nordsiden af den. På samme måde er Månens nedstigende knude det punkt, hvor Månen krydser ekliptika fra nordsiden til sydsiden. Månens opstigende knudes længde er vinklen mellem retningen af forårspunktet (hvor Solen står ved forårsjævndøgn) og Månens opstigende knude, målt langs ekliptika.
- At Ω = 0° betyder, at den opstigende knude falder sammen med forårspunktet.
- At Ω = 180° betyder, at den opstigende knude falder sammen med efterårspunktet, eller sagt på en anden måde, at den nedstigende knude falder sammen med forårspunktet.
De højeste toppe og dybeste dale i illustrationen ovenfor forekommer i tiden omkring når Ω = 0°, og de laveste toppe og grundeste dale, forekommer i tiden omkring når Ω = 180°, men disse toppe og dale kan komme mere end en måned tidligere og mere end en måned senere.
Vinklen mellem ekliptika og Jordens ækvator er med én decimal 23,4°. I tiden omkring når Ω = 0°, kommer Månens deklination op på +23,4° + 5,1° = +28,5°. Cirka 14 dage senere kommer Månen til omtrent samme sydlige deklination (−28,5°). I tiden omkring når Ω = 180°, er Månens maksimale deklinationer +18,3° og −18,3°. Følgende beregning er brugt i dette eksempel: +23,4° − 5,1° = +18,3° og −23,4° + 5,1° = −18,3°. I praksis kan der dog være små forskelle fra disse faste beregninger, såsom tiendedele af en grad eller en del bueminutter. Vinklen mellem Månens baneplan og ekliptika er ikke konstant, men varierer med tiden.
Månens højde over horisonten, når Månen kulminerer, er lig med Månens deklination plus 90° minus observationsstedets breddegrad. Eksempler:
- Deklination +20°, observeret fra København (ca. 55°) giver +20° + 90° − 55° = +55°, altså over horisonten.
- Deklination −25°, observeret fra Tromsø (ca. 70°) giver −25° + 90° − 70° = −5°, altså under horisonten hele dagen da dette er Månens højeste position den dag.
Månens højde over horisonten, når Månen er i nedre kulmination (i nord), altså lavest på himlen, er lig med Månens deklination minus 90° plus observationsstedets breddegrad. Eksempler:
- Deklination +20°, observeret fra København (ca. 55°) giver +20° − 90° + 55° = −15°, altså under horisonten.
- Deklination +25°, observeret fra Tromsø (ca. 70°) giver +25° − 90° + 70° = +5°, det vil sige, at Månen er cirkumpolar (over horisonten hele dagen).
Da Månen observeres fra Jordens overflade, vil Månens højde (undtagen i zenit, som er punktet på himlen lige over hovedet) synes at være lavere end højden beregnet ved hjælp af geocentrisk deklination. Når Månen er i horisonten, er parallaksen størst den dag. Parallakse er forskellen i retning, når man observerer et objekt fra to forskellige steder, i dette tilfælde Jordens centrum og et sted på Jordens overflade. Når Månen er i horisonten, varierer parallaksen mellem 53,9′ = 0,899° og 1°01,6′ = 1,027° afhængig af afstanden fra Jorden til Månen. Parallaksen er størst, når Månen er tættest på. Tegnet ′ betyder bueminutter. Vinklen 1 grad = 60 bueminutter.
Gå til vores almanakside, vælg et årstal og se tabeller over, hvornår Månen er længst mod nord og længst mod syd, det vil sige hvornår deklinationen er maksimal.
Ω = 0° | Ω = 180° |
|||||
| 1801 | Sep. | 20 | 1811 | Jan. | 11 | |
| 1820 | Mai | 2 | 1829 | Aug. | 22 | |
| 1838 | Des. | 12 | 1848 | Apr. | 2 | |
| 1857 | Juli | 23 | 1866 | Nov. | 13 | |
| 1876 | Mar. | 4 | 1885 | Juni | 24 | |
| 1894 | Okt. | 14 | 1904 | Feb. | 4 | |
| 1913 | Mai | 27 | 1922 | Sep. | 16 | |
| 1932 | Jan. | 6 | 1941 | Apr. | 27 | |
| 1950 | Aug. | 17 | 1959 | Des. | 7 | |
| 1969 | Mar. | 29 | 1978 | Juli | 19 | |
| 1987 | Nov. | 8 | 1997 | Feb. | 27 | |
| 2006 | Juni | 19 | 2015 | Okt. | 10 | |
| 2025 | Jan. | 29 | 2034 | Mai | 21 | |
| 2043 | Sep. | 10 | 2052 | Des. | 30 | |
| 2062 | Apr. | 22 | 2071 | Aug. | 12 | |
| 2080 | Des. | 1 | 2090 | Mar. | 23 | |
| 2099 | Juli | 13 | 2108 | Nov. | 3 | |
| 2118 | Feb. | 23 | 2127 | Juni | 15 | |
| 2136 | Okt. | 4 | 2146 | Jan. | 24 | |
| 2155 | Mai | 17 | 2164 | Sep. | 5 | |
| 2173 | Des. | 26 | 2183 | Apr. | 17 | |
| 2192 | Aug. | 6 | 2201 | Nov. | 28 | |
| 2211 | Mar. | 20 | 2220 | Juli | 9 | |
| 2229 | Okt. | 29 | 2239 | Feb. | 18 | |
| 2248 | Juni | 10 | 2257 | Sep. | 30 | |
| 2267 | Jan. | 20 | 2276 | Mai | 11 | |
| 2285 | Aug. | 31 | 2294 | Des. | 22 | |
Kilder
- Jean Meeus: Astronomical Algorithms (1998)